Havnbjerg frivillige Brandværn er i besiddelse af nogle meget fine protokoller, der fortæller værnets historie. Desværre mangler protokollen for perioden 1951 – 1964.

Her er nogle udpluk:

22 mænd bosiddende i Havnbjerg var den 1. marts 1927 samlet på Havnbjerg Kro for at oprette et frivilligt brandværn. Til stede var også sognerådet og brandinspektør Nis Hansen.

Oprettelsen blev vedtaget enstemmigt med ” normallove for de sønderjyske frivillige ” som lov.

Brandværnet fører navnet Havnbjerg Frivillige brandværn, og den første kommando blev: Brandkaptajn gdr. Andreas Schmidt; assistent: gdr. Peter Nissen; kassere: Smedemester Jacob Svensen; stigefører: Jørgen Jørgensen; sprøjtefører: Jens Hansen.

Værnets første generalforsamling blev afholdt ved sprøjtehuset den 7. august 1927 klokken 09,30. Nogle få havde sendt undskyldning. Kaptajn Andreas Schmidt oplyste, at værnets andragende til ” De forenede Brandforsikringer” om hjælp til anskaffelse af materiel var bevilget med 250 kr. årligt i 2 år – dette tages til efterretning. Til strålefører valgtes karetmager C Holm. Ved gennemgang af materiellet manglede der to stigebælter – fire karabinhager – tre økser med foderal og et signalhorn.

Et nyt signalhorn blev anskaffet til den 4. januar 1928 til en pris af 16,15 kr. Generalforsamlingen vedtog at anskaffe 25 armbind med bogstaverne H.F.B. Værnets første bogførte udgift var på 3,20 kr. til vaseline. Generalforsamlingen fastsatte en bøde på 1,00 kr. for udeblivelse uden undskyldning. Ved udrykning kan undskyldning gives inden næste dags aften.

Værnet 1. udrykning blev tirsdag den 18. oktober 1927. Værnet blev via telefon fra Holm kommune opfordret til at assistere ved en brand hos gårdejer C. Clausen, Holm.

Havnbjerg mødte med sprøjte og 10 mand. Udrykningen foregik meget hurtigt og tilfredsstillende, men værnet kom ikke i aktion. Fredag den 18. november 1927 klokken 19,30 blev værnet kaldt til brand hos gårdejer Peter Diederichsen, Lunden. Det var en større brand, og der var hård frost og meget koldt. Vores værn var det første i aktion og arbejde med en slangelængde på 180 meter. Det var 1. gang Gingersprøjten var i arbejde. Alt virkede rosværdigt og til fuld tilfredshed. 

En af værnets alvorligste brande fandt sted søndag den 27. april 1941 kl. 23,30, hvor der udbrød brand hos gårdejer Hans Christensen, skovvej 12 Havnbjerg. Beboelseshuset brændte til ruin, og branden bredte sig til husmandsstedet Bertel Schmidt Vestervej 7, der også brændte helt ned. Men branden stoppede ikke her, den fortsatte til Johan Poulsen, Vestervej 5 hvor også beboelseshuset brændte ned. Værnets beliggenhed betød at vi ofte blev kaldt til assistance i Svenstrup, Stevning, Oksbøl og Nordborg.

Med Hensyn til værnets materiel kan følgende oplyses fra Protokollen:

I perioden 25. juni – 9. august 1927 blev der anskaffet en gingersprøjte, som blev betalt med penge fra bla. De forenede Brandforsikring. I 1934 forkastede generalforsamlingen at anskaffe en bil til transport af materiel og sprøjte, men året efter henvendte man sig atter til forsikringen om økonomisk hjælp til anskaffelse af en bil. Problemet fortsatte også i 1936.

Da værnet åbenbart ikke kunne skaffe penge til en bil, fik de økonomisk støtte fra kommunen til anskaffelse af en motorsprøjte, som blev leveret i slutningen af 1936 og afløste Gingersprøjten, som alligevel ikke fungerede tilfredsstillende.

I 1938 anskaffede man en anhænger til sprøjten. I 1942 indsendte værnet atter en ansøgning til kommunen om anskaffelse af en bil til transport af pumpe og mandskab. Værnets første bil blev en Chevrolet, der senere blev udskiftet med en Ford V8, senere blev det til en Austin som var tidligere Ølbil. I 1979 overtog værnet Nordborg Bedford fra 1955, som i 1997 blev udskiftet med en mere tidssvarende sprøjte med bla. Højtrykspumpe.

Værnet råder stadig over Bedforden som bruges til forskellige festlige lejligheder.

Værnets gamle pumpe blev udskiftet med en på daværende tidspunkt meget moderne asterpumpe, som blev anvendt til 1985 hvor den blev udskiftet med den nuværende VW – pumpe.

Også brandmændenes personlige udrustning har gennemgået en udvikling. Som tidligere nævnt blev der i 1927 anskaffet armbind. De blev i 1928 udskiftet med uniformer, som kostede i alt 423,00 kr. dette var en hård økonomisk belastning for værnet, der måtte låne 40,00 kr. ved brandkaptajnen for at få uniformerne betalt. De blev tilbagebetalt 1½ år efter.

Det var pinligt for værnets medlemmer at de skulle låne ved kaptajnen, så derfor blev der i 1930 nedsat et festudvalg, der skulle skaffe kontanter. Et resultat blev, at værnet afholdt lottospil i mange år, og af regnskabet fremgår det, at de i løbet af 24 år tjente 3621,16 kr.

Ja også dengang måtte medlemmerne være aktive for at få deres ønsker opfyldt. Det var da også en gave fra Danfoss feriefond til kommunens brandværn der satte gang i anskaffelsen af de godkendte indsatsdragter, som vi anvender i dag. I det hele taget nyder værnene godt af støtte fra de lokale erhvervsdrivende, forsikringsselskaber og fonde.